flowers-summer-grass-meadow_1Det er sådan en smuk årstid lige nu. Lysegrøn, frisk, lys, blomstrende og velduftende. Jeg nyder hvert et sekund af den.

Mine hunde nyder også, at alle døre står åbne, så de frit kan gå ind og ud af huset.

Men hvis den danske sommer viser sig fra sin gode side med høje varmegrader, så ved jeg, at det bliver hårdt for mine hunde. De får det meget varmt, og de har svært ved at blive kølet ned igen.

Hunde sveder ikke som mennesker

PoteVi mennesker har svedkirtler over hele kroppen, og vi kommer derfor af med meget varme. Men vores hunde (og katte for den sags skyld) har kun svedkirtler på poterne. Det er en yderst begrænset flade til at transportere sved fra hele kroppen.

Hunden (og katten) bruger også deres tunger til at køle sig af med. Du har sikkert lagt mærke til, at vores hunde halser meget, hvis de har det varmt. Det gør de for at få vandet på tungen til at fordampe, da det har en afkølende effekt.

Faktisk er hundens tunge et godt værktøj også til dig. For hvis tungen er tør, så kan din hund ikke længere køle dig ned, og den er tæt dehydrering.

Hvis det sker, så skal du først og fremmest sørge for at give hunden frisk køligt vand. Dernæst kan du tage et fugtig håndklæde og lægge omkring hunden. Hvis det ikke hurtigt hjælper, så bør du søge dyrlæge.

Gode idéer til at hjælpe din hund i sommervarmen

Så hvis vores hunde skal komme godt igennem sommervarmen, så bør vi hjælpe dem lidt på vej.

Her er et par nemme tiltag, som hjælper din hund godt gennem sommervarmen:

  • Sørg for en god skyggeplads i haven eller på terrassen, hvor din hund må lægge sig
  • Giv dem eventuelt adgang til at lægge sig på et gulv med kølige klinker i din bolig
  • Tilbyd dem en balje med vand i haven, hvor de kan køle deres poter ned
  • Undgå de lange gåture, når varmegraderne er højst. Det kan være en fordel at tage gåturene tidligt om morgenen og/eller hen på aftenen
  • Undgå at have din hund med i bilen – her det så godt som umuligt at holde temperaturen nede, i hvert fald når bilen er parkeret
  • Sørg altid for at din hund har adgang til frisk vand, så den ikke dehydrerer

Quick Cooler

Jeg bruger selv de fleste af ovenstående tips – lige med undtagelse af baljen med vand. Min labrador er udpræget vandhund, og hele huset ville sejle i vand, hvis vi havde en stor balje eller et lille badebassin i haven!

Quick Cooler måtte
Quick Cooler måtte

Sidste sommer prøvede også jeg en Quick Cooler måtte til mine hunde. Det er en lille måtte fyldt med kølekrystaller, som aktiveres ved at lægge den i vand i en halv times tid.

Når måtten tages op af vandet, så er køleeffekten i fuld gang. Den er ikke iskold. Den er blot nogle grader køligere end luften, men det kan være ganske behageligt for hundene.

Quick Cooler måtten er i sig selv super smart. Og den holder faktisk den kølige effekt i ret lang tid. Hvis den ligger ude på terrassen uden direkte sol, så holder den i flere dage. Hvis den ligger i vores udestue for lukkede døre, og temperaturen nærmer sig 50 grader, så holder den i nogle timer. Bare så du har en idé om køletiden, inden den igen skal lægges i vand.

Hvad synes hundene så om den?

Min udfordring blev dog at få mine hunde til at bruge Quick Cooler måtten. Kølekrystallerne inden i måtten opfører sig lidt som kuglerne i en sækkestol, og det er mine hunde ikke så glade for. Så de ville ikke lægge sig direkte på måtten.

Så må man jo tænke kreativt! Hvis jeg lagde måtten i deres senge, så var det ingen problem. Jeg kunne også lægge måtten under et andet tæppe udendørs, så blev den også flittig brugt.

Ingen tvivl om, at Quick Cooler måtten kommer frem hjemme hos os igen i år. Jeg vil helt sikkert også bruge den i bilen, hvis vi skal ud på køreture af mere end få minutters varighed.

Men husk – altså hvis Quick Cooler måtten er noget for dig – den afgiver fugt, så du skal ikke lige smide det på den nye trægulv!

Rigtig God sommer

Jeg håber selv på en dejlig varm, tør og lang sommer. Mine hunde håber vist bare på en lun sommer uden regn!

6 tips: Hjælp din hund med at holde sommervarmen ud
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

www.scriptsell.netwww.freepiratemovie.comBest Premium Wordpress Theme/Best Premium Wordpress Theme/